Livet med modermærkekræft

Det er almindeligt at blive følelsesmæssigt påvirket af at få en kræftsygdom. Mange oplever, at deres følelser svinger mellem håb og frygt, glæde og tristhed. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte reaktioner. Mange kan også have svært ved at genkende sig selv i tiden lige efter en kræftdiagnose. Du oplever måske, at du har lettere til tårer eller hurtigere farer op. Det er en helt almindelig reaktion.

Når du får kræft, opstår der også en uvished om fremtiden, som kan være svær at håndtere. Det kan måske være en hjælp at mærke efter og skrive ned, præcis hvad det er, du er bange for. Er det fx frygt for omgivelsernes reaktioner, økonomiske bekymringer, frygt for at du vil få smerter eller andet? Når du får det ned på papir, bliver det ofte mere overskueligt. Måske kan du også finde frem til, hvordan du kan håndtere de forskellige bekymringer, og hvem der kan hjælpe dig, fx venner, familie, eller en professionel rådgiver?

Mange oplever, at det hjælper at dele tankerne med andre. Familier og venner kan være en god støtte, men du kan også kontakte din egen læge, en psykolog eller et af de rådgivningstilbud, der er målrettet mennesker med kræft:

Modermærkekræft rammer ikke kun dig, der har kræft, men hele din familie. Mange pårørende kæmper for at være stærke og løsningsorienterede, mens du er i behandling. Derfor reagerer mange først, når behandlingen er afsluttet. Så det er ikke kun dig, der skal håndtere en hverdag i et behandlingsforløb. Det er også din partner, dine børn og resten af din familie.

Det kan være en hjælp at tale med din familie om, hvordan både du selv og de har det. Åbenhed kan hjælpe jer til at finde tilbage til en hverdag, der fungerer for jer alle.

Hvis du har mindre børn, skal du vide, at de har brug for ekstra omsorg. Det kan være svært at have overskud til at dele ud af omsorg, hvis du selv går rundt og tumler med angst og sorg over at have fået konstateret modermærkekræft. Derfor kan det være en god ide at få hjælp til det praktiske i hverdagen, så du har mere tid og overskud til at være sammen med børnene. Du kan læse mere om, hvordan du kan hjælpe dine børn igennem dit kræftforløb, og om mulighederne for praktisk hjælp på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk.

Når kræften kommer ind i jeres liv, kan det være svært at finde overskud til parforholdet. I har måske forskellige måder at reagere på og håndterer måske angst og bekymringer forskelligt, og det kan føre til misforståelser og skænderier. Derfor er det en god ide at tale sammen om, hvordan I hver især ønsker at håndtere sygdommen og behandlingen. Men også at sørge for at finde nogle frirum sammen, hvor I laver ting sammen og taler om andet end sygdommen.
Læs mere på www.cancer.dk.

Motion, god mad og nok søvn er alle ting, der kan være med til at påvirke psyken i en positiv retning. Det er derfor vigtigt, at du passer på dig selv i behandlingsperioden.

Mange har en tendens til at sige, at man skal tage den med ro, når man har kræft. Men faktisk er det godt for din krop, at du bevæger dig og samler energi. Selv den mindste aktivitet gør en forskel.

Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Du kan læse mere om kræft og motion på www.cancer.dk.

Hvis du kan spise, som du plejer, er der ingen grund til at kaste dig ud i specialkost og diæter, fordi du har fået kræft. Den kost, der hjælper dig bedst, er almindelig sund mad med fuldkorn, grove grøntsager, frugt og fisk. Præcis som det gælder for alle andre.
Du kan læse mere om de almindelige kostråd på Fødevare- og Miljøministeriets hjemmeside www.altomkost.dk eller få gode ideer og tips til nye opskrifter på www.cancer.dk.

Er du derimod plaget af kvalme eller har mistet appetitten, bør du tale med din læge om en kostplan, som passer til dig – eller få en henvisning til en diætist, så du sikrer, at din krop får de nødvendige vitaminer, proteiner og mineraler.

Mange mennesker med kræft bliver tilbudt rehabilitering i forbindelse med deres sygdomsforløb. Tal med din læge eller dit sygehus om dine muligheder for rehabilitering. Der er stor forskel på, hvilke rehabiliteringstiltag landets sygehuse og kommuner tilbyder. Spørg din læge eller dit sygehus, hvilke tilbud til mennesker med kræft der findes i dit område.

Det kan bl.a. være: